Skip to main content

Velkommen til i PRAKTIK ved

Støvring FysioCenter

Et center for alle med fokus på nærvær, tryghed og faglighed

Som studerende er der mange (nye) ting at forholde sig til; og endnu mere, når man skal i praktik.
Hos Støvring FysioCenter er vores primære mål at skabe et inkluderende miljø, hvor alle skal føle sig velkomne og værdsatte; det være sig som patient og personalet hinanden imellem, men også som studerende.
Som praktiksted har vi derfor hos Støvring FysioCenter valgt at lave denne oplysende side for at overskueliggøre nogle af rammerne for en evt. kommende praktikperiode; hvad du kan forvente, og hvad forventer vi😊

 

Hvem er vi?

Overordnet set er Støvring FysioCenter en kombination af et træningscenter og en fysioterapeutisk klinik, der arbejder både indenfor/udenfor den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at der i løbet af en dag kan være lige fra kørestolsbrugeren til fitnessmedlemmet, fra den nyfødte baby til den geriatriske borgere, fra en simpel genoptræning af en knæpatient til den komplicerede smertepatient… og alt der imellem 😊

Vores center strækker sig over 1.050 m2 og tilbyder et omfattende udvalg af faciliteter og behandlingsmuligheder.
Vi har bl.a. 12 behandlerrum, hvor af det ene er tilegnet vores studerende. Ydermere har vi 3 holdsale, 1 bikesal, et fællesareal til træning i maskiner, omklædningsrum m. badefaciliteter, reception og personalerum samt 1 primært mødelokale, der ifm. praktikperioder er også er forbeholdt vores kære studerende.

Vi har et uddannet og erfarent personale, der bl.a. består af 10 fysioterapeuter, der tilsammen har mere end 100 års erfaring. Vi har også 2 sekretærer, der kan hjælpe jer med booking og registrering af jeres patienter.
Støvring FysioCenter har 3 medejere; Thomas, Lene og Karina (se billede t.h.)

Et center, der rummer alle og med patienten i fokus!

Uddannet personale med over 100 års erfaring tilsammen
Vi er stolte af vores team af højt kvalificerede fagfolk med hjertet på rette sted, og med vores mange års ekspertise inden for fysioterapi og træning er patienten i trygge hænder hos os. Vores dedikerede personale er her for at sikre, at de får den bedste behandling og vejledning, der passer til de individuelle behov og mål.
Få indblik i vores ydelser

Vores værdier hos Støvring FysioCenter

  • Tryghed og faglighed
    Vi sætter tryghed og faglighed i højsædet. Hos Støvring FysioCenter stræber vi altid efter at levere den bedste behandling og vejledning, så patienten føler dig tryg og i gode hænder. Vores team af erfarne fysioterapeuter, personlige trænere og instruktører står klar til at hjælpe patienten med at opnå deres mål og genoprette bevægeligheden.
  • Kunden i fokus
    Patenten/kunden er i centrum hos os. Vi lytter til deres behov, mål og tilpasser vores behandlinger og træningsprogrammer efter de individuelle krav. Hos Støvring FysioCenter handler det ikke kun om at behandle symptomer, men om at skabe varige forandringer, der forbedrer deres livskvalitet og velvære.
  • Et center med plads til alle
    Uanset hvem man er, og hvad ens behov er, er der plads til alle hos Støvring FysioCenter. Vi er et inkluderende og mangfoldigt fællesskab, hvor alle er velkomne. Uanset om man er atlet, motionist, eller har brug for genoptræning efter skade eller operation, så har vi de rette faciliteter og den rette viden til at støtte patienten mod bedre sundhed og velvære.

Mød dine vejledere

1. og 2. semester:
Veronica V.-Laustsen (vvl@stfysiocenter.dk)

4. – 6. semester:
Karina S. Chrost (kst@stfysiocenter.dk)

Udenlandske studerende:
Peter V. Svendsen (pvs@stfysiocenter.dk)

Som du kan se, så har vi også udenlandske studerende, hvorfor der i en given praktikperiode kan være en chance for at møde disse udover de danske studerende fra et andet semester.

Dit læringsmiljø?

Med 3 fysioterapeuter, som er vant til at tage sig af hver sine studerende, er vi godt dækket ind ift. ferie og andre gøremål. Vi er forskellige, men supplerer hinanden rigtigt godt, hvorfor I også kan forvente læringsaktiviteter ”på kryds og på tværs” under jeres praktikforløb.

Lige gyldig hvem I møder, så lægges der stor vægt på, at du som studerende skal kunne føle sig tryg i sin henvendelse til klinikkens øvrige personale for sparring og supervision, og at der er en tydelig ansvarsfordeling i praktikken ift. dig og din kliniske underviser (KU).

KU = ansvaret for undervisningsprocessen
Studerende = ansvar for egen læring, både processen (hvordan) og resultatet (hvad). Du skal føle, at det er OK at vælge fra og til; både når du ikke kan rumme mere eller der ønskes mere patientkontakt/ansvar.

Som tidligere nævnt vil I som studerende have jeres eget mødelokale til vejledning, refleksion, klinisk ræssonering, opgaveskrivning, forberedelse mv.; alt sammen i et forsøg på at give jer et godt læringsmiljø😊

PRAKTISK INFORMATION (+ DO & DON’T):

Adresse: Hobrovej 13B, 9530 Støvring

Arbejdstid: Den daglige arbejdstid afhænger af den enkelte vejleder, og hvilket semester du er på; sammen finder vi altid ud af, hvorledes praktikken kan hænge sammen med dit øvrige privatliv, forberedelse, fritidsjob mv.

  1. Veronica: afhænger af kalender
  2. Karina: som udgangspunkt mandag – torsdag kl. 08.30 -15.00 og fredage 08.30-12.00.
    Der vil i lige uge være en tydelig bagkant ift. en mere fleksibel tilgang i ulige uger grundet afhentning af børn😊

Bus: Der er et busstoppested lige uden for klinikkens hovedindgang

Børneattest: Grundet kontrakt med Rebild Kommune og det, at der er børn og unge under 15 år på klinikken, skal der indhentes børneattest. Denne vil din vejleder ansøge om INDEN opstart, hvorfor du bedes holde øje med e-boks og godkende denne anmodning INDEN opstart.

Computer: Det forventes, at I selv medbringer egen PC (Mac anbefales IKKE, da dette rækker ud over – særligt Karinas – digitale kompetencer😊).

Frokost: Vi har fælles frokostpause alle dage kl. 12.00-12.30.

“Greetings”: Her på stedet siger vi (og gerne med et smil) “godmorgen” og “farvel”, når man møder ind og tager hjem – også til de patienter, man evt. skulle møde på sin vej;-)

Hjemmeside: For mere info om selve SFC, www.stfysiocenter.dk

Hygiejne: Du skal have kortklippede og rene negle, og derudover synes soigneret. Minimer gerne brugen af parfume grundet allergikere.

IT: Klinikken benytter sig af flere IT-systemer. Primære journalsystem er Mibit/Equus ift. journalisering og patientkalender samt registrering af behandling. Der udleveres login og koder v. opstart af jeres praktik.
Programlægning foregår via Excor-Live, som I i forvejen gerne skulle være bekendt med og har log-in til via UCN.

Kaffe: Vi eeelsker kaffe, så hvis man tager det sidste på kanden, er det en rigtig god idé at sætte en ny kande over – spørg gerne om hjælp hertil, for det er ikke godt, hvis din vejleder længes efter en kop kaffe, og hun dernæst kommer ud til en tom kande;-)

Mad & madpakke: Der er køleskab + mikroovn i personalerummet til madpakke mv. Maden indtages i dertil indrettede rum dvs. i personalerummet eller i jeres eget mødelokale; således aldrig ifm. borgers træning/behandling.

Mobiltelefon: Brug af mobiltelefon er (kun) tilladt ifm. læringsaktiviteter. Brug evt. borgerens egen mobiltelefon, hvis behov for at filme eller tage billeder af instruktion i en given øvelse.

Negle: Rene og kortklippede negle er nødvendigt af både hygiejnemæssige og behandlingsmæssige årsager; der er ingen patienter, som ønsker at have kradsemærkes efter en manuel behandling.

PraktikPortalen: Der oprettes et fælles dialogforum af jeres vejleder i ”PraktikPortalen” for aktuelle praktikforløb. Her vil fx Velkomstbrev samt øvrigt materiale uploades ca. 1 uge inden opstart.

Påklædning: Jeres påklædning skal være anstændig og praktisk, og I skal medbringe sko til indendørs brug af hygiejnemæssige årsager. Der må gerne benyttes træningstights og t-shirts, men ingen synlige skuldre eller mave(r).
Brug af kasket/hat er bandlyst ifm. vejledning og patientkontakt.

SoMe: Husk altid at få de involveredes parters samtykke til evt. opslag på div. sociale medier.

Smykker: Det er ok at bære smykker, så lange du IKKE har dem på ifm. behandling og patientkontakt.

Straffeattest: Kopi af straffeattest skal medbringes første dag i praktik. Denne er du selv ansvarlig for at indhente.

Tyggegummi: Det er god adfærd at spytte tyggegummiet ud ift. patientkontakt både v. hold/beh. og også gerne ifm. vejledning.

Ure: Det er ok at bære ur, så lange du IKKE har det på ifm. behandling og patientkontakt. OK ifm. holdtræning.

Velkomstbrev: Der vil ca. 1 uges tid INDEN praktikkens begyndelse, blive fremsendt et velkomstbrev fra den pågældende vejleder med div. praktiske informationer for den aktuelle praktik.

10

Fysioterapeuter i vores center

+50

Alsidige hold for alle hver eneste uge

1.050 m2

I vores FysioCenter med de faciliteter, du har brug for

Her kan du få et indblik i, hvad vi tilbyder:

Skræddersyede behandlinger og træningsmetoder, der ikke kun genopretter, men styrker din krop til et mere aktivt og balanceret liv.

Fysioterapi
Kvinde & BørneUnivers
Fitness
For virksomheder
Fysioterapi
Kvinde & BørneUnivers
Fitness
For virksomheder

Hvad siger vores kunder om os?

Kontakt oplysninger til dig

Du er velkommen til at skrive eller ringe hvis du skulle have nogle spørgsmål. Hvis vi ikke svarer, så send en e-mail og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Hobrovej 13b, 9530 Støvring
Telefon: 98 37 38 55
E-mail: post@stfysiocenter.dk
CVR nr.: 37337749

Close Menu