Skip to main content

Inkontinens

Har du svært ved at holde på urin, luft eller afføring?

Vi tilbyder målrettet undersøgelse, vejledning og træning tilpasset dine behov
Book behandlingBliv kontaktet

Inkontinens er en tilstand, som påvirker mange kvinder og mænd og kan nedsætte livskvaliteten for den enkelte.

Inkontinens ses i alle aldersgrupper og er et problem, som rammer både kvinder og mænd. Tilstanden er almindelig, og undersøgelser viser, at omkring 45 % af voksne kvinder lider af inkontinens, med lav forekomst på ca. 10 % hos yngre kvinder og over 50 % blandt ældre. Forekomsten blandt mænd er hyppigst efter 60-årsalderen eller i forbindelse med prostataoperation.

Mange kvinder oplever urininkontinens på et tidspunkt i deres liv, og en stor del af disse kvinder søger ikke hjælp. Uanset din alder, årsag eller graden, skal du ikke leve med inkontinens! Hos langt de fleste vil den rette udredning, instruktion og træning kunne gøre en forskel.

Hos Støvring FysioCenter har vi tilknyttet en UroGynObs fysioterapeut. Dvs. en fysioterapeut med efteruddannelse og speciale inden for det gynækologiske, obstetriske og urologiske område. Janne Mølgaard Hansen er specialiseret i at undersøge, vejlede og behandle problemer i underlivet, med bækkenbundsmuskulaturen og ved fx inkontinens.

Hvad er inkontinens?

Inkontinens er en tilstand, hvor man ikke er i stand til at holde på urin, luft eller afføring. Har du problemer med inkontinens, er du langt fra alene. Tilstanden er almindelig, og undersøgelser viser, at måske helt op mod 60 % af kvinder oplever urininkontinens. Mange oplever at være generet i hverdagen, særligt på arbejde, ved sport eller sociale sammenhænge samt ved intimt samvær med deres partner. Inkontinens kan være indgribende i hverdagen og have betydning for livskvaliteten.

Inkontinens kan være tegn på at der er problemer med:

  • Blære
  • Skedevæg
  • Bækkenbundsmuskler
  • I sjældne tilfælde neurologiske sygdomme i rygsøjlen eller hjernen.
Book behandling

Hvilke typer inkontinens findes der?

Stressinkontinens

Kaldes også anstrengelsesurininkontinens. Det udløses, når man anstrenger sig ved fx host, nys, hop eller motion.

Urgeinkontinens

Kaldes også tranginkontinens eller overaktiv blære (OAB). Viser sig ofte ved, at man skal skynde sig meget, når man mærker en kraftig trang, ikke lykkes at undertrykke og medfører urinlækage i større eller mindre grad. Eksempelvis når du står i hoveddøren og knap kan nå at sætte nøglen i, før uheldet opstår og du tisser i bukserne.

Efterdryp

Kan opstå efter toiletbesøg, hvor der vil være en lille mængde efterdryp efter vandladning, fordi der stadig kan være lidt urin tilbage i urinrøret, som først tømmes, når du rejser dig fra toilettet. Kan hænge sammen med enten overfyldning af blæren eller ufuldstændig tømning.

Analinkontinens

Afføringsinkontinens (ufrivillig afføring) og flatusinkontinens (luftafgang). Kan være symptomer alt fra luft, minimal lækage, svært ved at holde ren til større lækager med afføringsinkontinens.

Blandingsinkontinens (MUI)

Meget ofte kan inkontinenstyperne ses i en kombination.

Se priserMød vores behandler

Hvorfor bliver man inkontinent?

Årsagerne til inkontinens er forskellige, men hyppigheden forekommer oftest hos kvinder, men også mænd rammes af inkontinens. Forekommer blandt andet på grund af:

  • Mange kvinder oplever urininkontinens sidst i graviditeten. Det skyldes det øgede tryk nedadtil på underlivsorganerne samt den virkning, selve graviditeten har på underlivsorganerne, bindevæv og muskler samt de hormonelle forandringer. Kvinder med urininkontinens i graviditeten har større risiko for at opleve inkontinens efter fødsel.
  • Tidligere fødsler har en medvirkende faktor, fx pga. ligamentskader, fascie-, nerve- og muskelskader, som kan opstå under en fødsel. Fx ses hos 3-4 procent af de fødende kvinder, at de vil få en grad 3-4 bristning under vaginal fødsel, hvilket vil inddrage endetarmens ringmuskel.
  • Ca. 40 procent af de kvinder, der føder vaginalt, oplever inkontinens efter fødslen, mens ca. 20 procent af dem, som får kejsersnit, også oplever inkontinens efter fødslen.
  • Inkontinens i overgangsalderen er hyppigt forekommende. Da de hormonelle forandringer, bl.a. østrogenniveauet, påvirker vævets elasticitet og styrke.
  • Svag bækkenbundsmuskulatur
  • Overvægt pga. det øgede pres/tyngde på underlivet/bækkenbunden
  • Nedsynkninger af underlivsorganerne, som blære og livmoder.
  • For mændene er prostataoperationer/forstørret prostata årsagen til, at inkontinens kan blive et problem.
  • Kronisk hoste på grund af det konstante, tilbagevendende bugtryk. Kronisk forstoppelse eller tungt løftearbejde kan medvirke til at svække bækkenbunden.
  • Inkontinens kan skyldes mange ting og behøver ikke være udtryk for en svag bækkenbundsmuskulatur, men kan også skyldes en opspændt bækkenbundsmuskulatur.
  • Stort uhensigtsmæssigt væskeindtag og behov for hyppig tømning af blæren.

Hvad er primære fokus for undersøgelsen?

Hos Støvring FysioCenter finder du ikke et standardiseret program, der lover at fikse alle former for inkontinens. Du vil få tilbudt en målrettet undersøgelse og behandling, som er tilrettelagt lige netop dine behov. Der findes mange studier, som dokumenterer, at bækkenbundstræning er en del af behandlingen ved dysfunktioner i bækkenbunden, men vi ved også, at langt de fleste har store udfordringer ved at knibe korrekt til bækkenbundstræning. Derfor giver det god mening at lade dig undersøge og blive guidet til netop det, du har brug for, for at komme din inkontinens til livs.

Janne Mølgaard Hansen 

Specialist og uddannet
indenfor Gynækologisk Fysioterapi

Janne Mølgaard Hansen 

Specialist og uddannet
indenfor Gynækologisk Fysioterapi

I klinikken behandler jeg både yngre og ældre kvinder og mænd, der har problemer med inkontinens

Janne er vores dygtige UroGynObs fysioterapeut. Hun er uddannet og har speciale inden for bækkenbundsproblematikker. Mit navn er Janne Mølgaard Hansen, og som dedikeret fysioterapeut hos Støvring Fysiocenter har jeg specialiseret mig i underlivs- og bækkenbundsproblematikker. Jeg har i mange år arbejdet inden for fysioterapi under navlen, både nørdet og yderst dedikeret. Jeg arbejder målrettet med genoptræning af især kvindekroppen før, under og efter fødsel, med fokus på både bækkenbund, delte mavemuskler, kejsersnit og efterfødselsproblematikker. Derudover undersøgelse og behandling inden for bækkenbundsproblematikker, inkontinens, arvæv efter bristning, nedsynkning/prolaps, opspændthed i bækkenbunden samt funktionelle problematikker i alle stadier for kvindekroppen.

Mit hjerte banker for dette område, og jeg er passioneret omkring at sikre, at der er rum og plads til samtale samt rådgivning. Jeg sætter stor værdi i at have god tid til grundig forklaring og undersøgelse samt at lave en individuel behandlingsplan for at sikre et succesfuldt samarbejde. Jeg er ydmyg i forhold til de mange forskellige mennesker, jeg møder i klinikken, og sætter stor værdi i at motivere og hjælpe. Det er aldrig for sent at tage hånd om dine gener i relation til din bækkenbund/underliv.

Kontakt mig gerne for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Kontakt mig her

Sådan foregår et behandlingsforløb hos os

Fælles for inkontinenstyperne er, at der er god evidens for, at bækkenbundstræning kan hjælpe og gøre en forskel!

1. Første konsultation

En første undersøgelse på klinikken vil bestå af flere elementer. Samtalen skal både afdække dine symptomer, væske- og vandladningsvaner, toiletvaner, strategier for vejrtrækning/holdning/bevægestrategier mm.

Herefter gennemgår vi en grundig indvendig undersøgelse af bækkenbund og underliv. Det vil bl.a. være en vurdering af arvæv i/omkring underliv, muskelskader, sensibilitetsforstyrrelser, nedsynkning af underlivsorganer, smertegener og opspændthed i muskulaturen. Vi vurderer din knibefunktion og tester bl.a. hastighed, styrke, udholdenhed, timing og symmetri. Nogle kvinder kniber eksempelvis for meget eller uden egentlig at få aktiveret bækkenbunden. Der kan være flere årsager til, at du oplever inkontinens, og derfor er en grundig undersøgelse en god investering til den rette udredning, så vi sammen kan finde den bedste plan for dig.

På baggrund af vores samtale og undersøgelse, vil du efter første konsultation få et overblik over den vurdering, vi er kommet frem til. Du vil få en grundig vejledning med fra din konsultation, som er tilpasset dit behov og tilrettelagt efter dine ønsker og mål. Du vil have mulighed for at få noget på skrift, så du trygt og nemt kan gå hjem og følge op på samtalen og den plan, som er lagt for din genoptræning.

2. Opfølgende konsultation

Efter første konsultation er der lavet en plan for forløbet, og det er aftalt, om der er behov for en opfølgning. Det kan også dreje sig om opfølgning til fastholdelse og udvikling i den aftalte træning eller eventuelt behandlingsbehov, fx behandling af opspændt muskulatur. Det kan give en tryghed at vide, at der står en fagperson på sidelinjen, som er klar til at støtte og fastholde i den aftalte plan samt guide dig videre frem mod dine mål.

3. Forebyggelse og vedligeholdelse

Der er altid mulighed for at lave individuelle aftaler omkring dit forløb. Det er helt op til dig, om du ønsker at have opfølgning hos din fysioterapeut. Tilbuddet om en opfølgning er altid åben, og du behøver ikke aftale det på forhånd. Det kan måske være en meget god hjælp til at fastholde dine mål og udvikling.

Vi ser frem til at hjælpe dig

Udfyld formularen her, og du vil blive ringet op hurtigst muligt. Med træning af bækkenbunden, gode toiletvaner, mad- og drikkevaner kan du komme langt. Så tøv ikke med at tage kontakt, det er aldrig for sent at gøre noget ved dine udfordringer i underlivet.

Læs vores ofte stillede spørgsmål her >

Hobrovej 13b, 9530 Støvring
Telefon: 98 37 38 55
E-mail: post@stfysiocenter.dk
CVR nr.: 37337749

Skal vi kontakte dig? Udfyld venligst nedenstående formular, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad er UroGynObs fysioterapeut?

    Står for urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi. En Uro-Gyn-Obs fysioterapeut arbejder med kvinder, mænd og børn, som har problemer i underlivet eller bækkenområdet. En Uro-Gyn-Obs fysioterapeut tilbyder bækkenbundstræning, behandling af smerter og andre funktionsproblemer i underlivet eller bækkenområdet. Patienter med bækkenbundsproblemer kan blive undersøgt udvendigt eller indvendigt i skeden og/eller i endetarmen. Børn undersøges kun udvendigt.

    Skal jeg have lavet en indvendig undersøgelse?

    Hvis dine gener har relation til dit underliv, din bækkenbund eller musklerne relateret til bækkenbunden, vil det ofte være relevant med en indvendig undersøgelse. Denne foregår enten vaginalt og/eller analt og altid skånsomt og respektfuldt, og kun med samtykke fra din side. Undersøgelsen behøver ikke foregå ved første konsultation, og ønsker man at springe den over, er det naturligvis helt i orden.

    Hvad hvis jeg har menstruation, skal jeg stadig møde op?

    Det betyder ingenting i forhold til undersøgelsen, så hvis du har det fint og ikke er generet af din menstruation, skal du bare møde op som planlagt. Er du i tvivl, så kontakt jmh@stfysiocenter.dk.

    Skal jeg have en henvisning fra min læge?

    Nej, du behøver ingen henvisning fra egen læge, da Janne er specialiseret inden for bækkenbund og underliv, og dette ligger ud over almindelig fysioterapi. Derfor er dette ikke på henvisningen. Janne sender status til din læge ved endt behandling, såfremt du ønsker det.

    Hvad skal jeg medbringe?

    Du må meget gerne medbringe et lagen til briksen samt et lille håndklæde. Har du udfyldt væske/vandladningsskema hos egen læge eller sygehus, må du meget gerne medbringe en kopi, ligesom en kopi af din journal fra fødsel eller operation kan være fin at have med til første konsultation.

    Hvor lang tid tager en konsultation?

    Den første konsultation inkl. journalskrivning er beregnet til ca. 1 time. De efterfølgende gange er ca. 45 min. Kort opfølgning kan efter aftale være 30 min. Betaling i receptionen efter din konsultation.

    Dækker min sundhedsforsikring?

    De fleste sundhedsforsikringer dækker en del af din behandling, men der kan forekomme egenbetaling alt efter dækning af forløbet. Klinikken indberetter automatisk til Sygesikringen Danmark.

    Book behandling
    Du kan nemt bestille hos os.
    Book online her.
    Kontakt os
    Ring på 98373855
    eller skriv til os: post@stfysiocenter.dk
    Find vej
    Hobrovej 13b, 9530 Støvring
    > Rutevejledning
    Åbningstider
    Træningscenteret: Alle dage: 05:00-23:00

    Bryd tabuet om inkontinens og genopret din livskvalitet med specialiseret behandling hos Støvring FysioCenter

    Er inkontinens ved at påvirke din livskvalitet? Hos Støvring FysioCenter tilbyder vi specialiseret behandling og vejledning, der målrettes dine individuelle behov. Vores erfarne UroGynObs fysioterapeut, Janne Mølgaard Hansen, er dedikeret til at hjælpe dig med at forstå årsagerne til dine udfordringer og udvikle en skræddersyet behandlingsplan.

    Vi tilbyder omfattende undersøgelser og effektive behandlinger, herunder bækkenbundstræning og manuel terapi, som kan reducere symptomer som urininkontinens, øget tissetrang og ubehag i underlivet.

    Uanset om du oplever problemer efter graviditet, operation eller på grund af aldring, er det aldrig for sent at søge hjælp.

    Kontakt Støvring FysioCenter i dag og lad os sammen finde den bedste løsning for dig. Din vej mod bedre livskvalitet starter her.

    Close Menu