Skip to main content

Fitness

Holdbeskrivelser

Læs om holdene

Kom i form med vores fitness hold

Alle kan deltage på alle hold uanset niveau. Træneren hjælper dig trygt og sikkert i gang på holdet.

Da vi har mere end 30 hold om ugen hvor hver instruktør med sin entusiasme selv har mulighed for at designe timen, er der altid gode trænings overraskelser i vente på de forskellige hold.

God fornøjelse!

Find dit næste fitness hold

Step og Toning

En energifyldt time! Effektiv og sjov steptræning med fokus på høj intensitet og god forbrænding. Timen bygges kontinuerligt op med stigende intensitet, og vil typisk indeholde nogle korte stepsekvenser, der er bygget op af simple trinkombinationer. Disse sættes sammen til en længere koreografi i løbet af timen. Der indgår enkelte puls/styrke intervaller eller anden form for muskeltræning, som sikrer at vi får arbejdet hele kroppen godt igennem. Øvelsesvalg vil variere fra gang til gang.

Bike

Bike består af ca. 50 min cykeltræning på spinning-cykler. Timen er tilrettelagt i blokke, hvor der indgår pauser imellem. Timen vil bestå af en opvarmning, en hoveddel og evt. udspænding til sidst. Timen er for dig, der har prøvet en Begynder Bike time eller er bekendt med det fra tidligere.

Træningen er rigtig effektiv ift. kondition og øgelse af iltoptagelse.

Det Grå Guld

Træning for “Det Grå Guld” med og uden skavanker.
Træningen indledes med opvarmning, hvorefter forskellige delelementer så som balance, styrke og bevægelighed vil indgå; alt med fokus på at lægge “kvalitet” til årene. Der vil gøres brug af forskellige remedier, fx elastikker og stor bold og sidst men ikke mindst godt humør og social hygge.

Puls og Stram Op

Timen startes op med opvarmning. Herefter arbejder vi hele kroppen igennem med en kombination af puls og let styrketræning.

Vi slutter af med udstrækning.

Timen varierer fra gang til gang. Vi sikre sved på panden, men vigtigst af alt: Vi træner på et niveau, hvor alle kan være med.

Cardio/Styrke

Cardio/styrke er et hold der er mixet af mange forskellige træningens verden. Holdet er for dig der ønsker en alsidig træning, med inspiration fra forskellige træningskoncepter. Der vil være fokus på kredsløb og styrke, så på dette hold vil der være hop og styrke øvelser. Et sjovt hold, der lover sved på panden.

Stræk, afspænding og mindfuldness

Velkommen til en times forkælelse. Timen bygges op af en let opvarmning. Herefter arbejdes hele kroppen igennem med forskellige stræk, afspænding og lette yogaøvelser. Vi bruger undervejs kosteskaft til at træne vores mobilitet, og foamruller til at løsne musklerne op. Timen sluttes af med mindfulnessøvelser, hvor vi får ´renset hovedet´ for dagens strabadser. Medbring gerne et tæppe.

Stram Op

Timen er for dig, der gerne vil i form og ”strammes op”. Træningen foregår i et kontrolleret tempo, så vi sikrer, at alle øvelser udføres korrekt, og hele kroppen arbejdes grundigt igennem. Træningen indeholder opvarmning og efterfølgende en træningsdel med fokus på muskelarbejde, hvor også kredsløb, balance og koordination bringes lidt i spil. Der kan til styrke-/udholdenhedsøvelserne blive anvendt forskellige redskaber som bolde, elastikker, klude eller håndvægte. En time med fokus på effektiv træning, intensitet og sved på panden.

Pump

Styrketræning i takt til god musik

Er du klar til en træningsoplevelse, der styrker hele din krop og giver dig motivation til at yde dit bedste? Det er lige præcis, hvad Pump handler om. Holdtimen tager udgangspunkt styrketræning i kombination med vægtstang og vægtskiver med motiverende musik og mange gentagelser. Alt sammen under kyndig vejledning af vores instruktører. Holdet er for ALLE, da man sætter belastningen individuelt. Timen er enkel og nem at udføre.


Vi slutter af med udstrækning. På dette hold bliver du hurtigt stærkere og ser resultater.

Yoga

Yogatimerne vil være en blanding af Classic Hatha yoga, Vinyassa yoga og yin yoga, varieret med pranayama, som er vejrtrækningsteknikker, samt asana og meditation. Der er plads til alle, jeg guider og tilpasser det anatomiske, uanset niveau.

Vi arbejder med balance og koordinationsevne, opbygger og smidiggøre led og muskler, og forbedre iltoptagelse og blodcirkulation.

Yoga har en fantastisk positiv indflydelse på både det fysiske, på kedsløb og nervesystem, men i den grad også den mentale del, og bidrager til fornyet energi, et bedre overskud samt en indre ro og god balance. Holdet er for alle niveauer.

Close Menu