Skip to main content

Giv din krop den bedste start efter fødslen

Har din krop svært ved at finde sig selv igen efter fødslen?

Book behandlingBliv kontaktet

Graviditet og fødsel sætter store spor i kroppen – både efter en vaginal fødsel og et kejsersnit.

Føler du dig stadig påvirket i kroppen efter graviditet og fødsel?

Bækkenbunden, mavemusklerne og kernestyrken bliver belastet, og mange kvinder oplever smerter, tyngdefornemmelse, delte mavemuskler eller usikkerhed i kroppen efter fødslen.

Et efterfødselstjek hos Støvring FysioCenter hjælper dig med at få overblik over kroppens tilstand og støtter dig i en god og tryg genopbygning.

Vores specialuddannede UroGynObs-fysioterapeut laver en grundig undersøgelse af bækkenbund, kernemuskler og eventuelle ar – og giver dig en personlig plan, så du kan vende stærkere tilbage til din hverdag.

Det er aldrig for sent at tage hånd om kroppen, der har båret og født et barn.

Hos Støvring FysioCenter udføres efterfødselstjekket af vores UroGynObs fysioterapeut, Janne Mølgaard Hansen, som har efteruddannelse og speciale inden for det gynækologiske, obstetriske og urologiske område.
Genkender du en af nedenstående problematikker, kan efterfødselstjek være noget for dig.
  • Har født vaginalt eller ved kejsersnit nu eller for noget tid siden
  • Ønsker at give kroppen de bedste forudsætninger for at leve et aktivt liv som mor og kvinde
  • Usikker på delte mavemuskler og kontakten til kernemuskulaturen
  • Svært ved at fange dit knib igen efter fødsel
  • Tyngdegener /nedsynkning gener efter fødsel
  • Inkontinens efter fødsel
  • Smerter ved samleje eller vedvarende bækkensmerter
  • Gener efter arvæv /bristning
  • Usikkerhed med bækkenbundstræning
  • Ubehag i underlivet
  • Behov for tjek og status på dit underliv efter fødsel

150 kr. i rabat på et efterfødselstjek

Er du i tvivl om, hvordan din krop egentlig har det efter graviditet og fødsel?

Formålet med et efterfødselstjek er at støtte kroppen bedst muligt – uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit.

Et efterfødselstjek er en investering i din krop, som alle kvinder bør prioritere efter fødslen. Det hjælper dig med at vende tilbage til den hverdag, du ønsker, på en hensigtsmæssig måde.

Oplever du bækkensmerter, delte mavemuskler, inkontinens, nedsynkning – eller føler du bare, at kroppen ikke helt er som før?

Hos Støvring FysioCenter får du et grundigt efterfødselstjek af en specialiseret fysioterapeut.

Giv din krop den opmærksomhed, den fortjener.

Læs vores ofte stillede spørgsmål her >

Kontakt os
Ring på 98373855
eller skriv til os: post@stfysiocenter.dk

Eller brug formularen nedenfor, hvis du har spørgsmål, ønsker at booke en tid.

    Udfyld formularen, og modtag vores gratis guide med råd til at komme dig bedst efter en fødsel og en rabatkode på 150,- til din første konsultation

    Vi giver os tid
    til at høre dine oplevelser
    Certificeret hos
    Dansk selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk fysioterapi
    Behandlingsformer
    uden bivirkninger

    Hvad er det primære fokus for undersøgelsen?

    • Undersøgelse af underliv/bækkenbund
      Under graviditet og fødsel bliver bækkenbunden belastet og strukket betydeligt. Mange oplever efterfølgende problemer med at aktivere eller kontrollere bækkenbunden. Vi undersøger din bækkenbund grundigt og guider dig i, hvordan du bedst genoptræner samspillet mellem bækkenbund og kernemuskler.
    • Undersøgelse af delte mavemuskler og kerne samt kroppens generelle tilstand
      I takt med graviditeten adskilles de lige mavemuskler naturligt, og kernestyrken udfordres. Ved efterfødselstjekket vurderer vi mavemusklernes tilstand og hjælper dig med at genetablere kontakten og samarbejdet mellem de dybe kernemuskler, så du kan få en stærkere og mere stabil krop igen.
    • Undersøgelse af kejsersnit
      Et kejsersnit er en stor operation, som kan påvirke både arvæv, bækkenbund og kernemuskulatur. Vi undersøger arvævet, vurderer eventuelle påvirkninger på blære- og tarmfunktion og hjælper dig med at genoptræne kroppen. Uanset om dit kejsersnit er nyt eller ligger flere år tilbage, kan du få glæde af et efterfødselstjek.
    Janne Mølgaard Hansen 

    Specialist og uddannet
    indenfor Gynækologisk Fysioterapi

    Janne Mølgaard Hansen 

    Specialist og uddannet
    indenfor Gynækologisk Fysioterapi

    Jeg hjælper hver dag kvinder og mænd med gener relateret til bækkenbund og underliv

    Janne er vores dygtige UroGynObs-fysioterapeut. Hun er uddannet og specialiseret inden for bækkenbundsproblematikker. Mit navn er Janne Mølgaard Hansen, og som dedikeret fysioterapeut hos Støvring Fysiocenter har jeg specialiseret mig i underlivs- og bækkenbundsproblematikker. Jeg har i mange år arbejdet inden for fysioterapi med særligt fokus på kvindekroppen før, under og efter fødsel. Jeg arbejder målrettet med genoptræning af især bækkenbunden, delte mavemuskler, kejsersnit og efterfødselsproblematikker. Derudover tilbyder jeg undersøgelse og behandling af bækkenbundsproblematikker såsom inkontinens, arvæv efter bristning, nedsynkning/prolaps, spændinger i bækkenbunden samt funktionelle problemer i alle stadier af kvindekroppen.

    Mit hjerte banker for dette område, og jeg brænder for at sikre, at der er plads til samtale og rådgivning. Jeg lægger stor vægt på grundig forklaring og udarbejdelse af en individuel behandlingsplan for at sikre et succesfuldt samarbejde. Jeg er ydmyg i forhold til de mange forskellige mennesker, jeg møder i klinikken, og jeg sætter pris på at motivere og hjælpe. Det er aldrig for sent at tage hånd om dine gener relateret til din bækkenbund eller underliv.

    Kontakt mig gerne for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

    Kontakt mig her

    Sådan foregår et behandlingsforløb hos os

    Et efterfødselstjek er en fuld undersøgelse af bækkenbund, underliv, arvæv, kejsersnit, delte mavemuskler samt hele kropsstammen generelt efter fødsel. Vi tager hånd om hele kroppen og hvordan du kan hjælpe kroppen godt videre.

    1. Første konsultation

    Et efterfødselstjek begynder med en samtale om din graviditet, fødsel, eventuelle gener samt dine ønsker og mål.

    Derefter laver vi en grundig undersøgelse af bækkenbund og underliv, hvor vi vurderer arvæv, muskelskader, nedsynkning af organer, smerter og spændinger. Vi tester også din knibefunktion – herunder styrke, udholdenhed, timing og koordination.

    Vi kontrollerer mavemusklernes tilstand og vejleder dig i, hvordan du bedst støtter muskler og bindevæv på vej tilbage. Ved kejsersnit undersøger vi desuden arvævet og rådgiver om, hvordan du kan forbedre bevægeligheden i området.

    Efter undersøgelsen får du en samlet vurdering samt en personlig plan med øvelser og råd – tilpasset dine behov og mål.

    Vi tilbyder også skriftlige materialer, så du nemt kan følge op derhjemme.

    2. Opfølgende konsultation

    Efter første konsultation er der blevet udarbejdet en plan for forløbet, og der er blevet aftalt eventuel behov for opfølgning. Dette kan omfatte fastholdelse af den aftalte træning eller eventuel behandling af arvæv eller spændt muskulatur. Det kan give tryghed at vide, at en fagperson er klar til at støtte og fastholde den aftalte plan.

    3. Forebyggelse og vedligeholdelse

    Der er altid mulighed for at lave individuelle aftaler omkring dit forløb. Det er helt op til dig, om du ønsker opfølgning hos din fysioterapeut. Tilbuddet om opfølgning er altid åbent, og du behøver ikke aftale det på forhånd. Det kan måske være meget hjælpsomt til at fastholde dine mål og udvikling.

    Book behandlingSe priser
    OBS: Alle konsultationstider er inklusive tid til af- og påklædning, journalføring og eventuel betaling.

    Ofte stillede spørgsmål

    Er det kun for nybagt mor?

    Det er aldrig for sent at tage hånd om kroppen, der har båret og født et eller flere børn. Vi ser kvinder i alle aldre.

    Må jeg have min baby med til et efterfødselstjek?

    Du må meget gerne have din baby med på klinikken. Vi har rum, plads og tid til de små. Har du ikke mulighed for pasning til baby er de altid meget velkomne.

    Hvad er en UroGynObs fysioterapeut?

    En UroGynObs-fysioterapeut er en fagperson inden for urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi. En UroGynObs-fysioterapeut arbejder med kvinder, mænd og børn, som har problemer i underlivet eller bækkenområdet. De tilbyder bækkenbundstræning samt behandling af smerter og andre funktionsproblemer i underlivet eller bækkenområdet. Patienter med bækkenbundsproblemer kan blive undersøgt udvendigt eller indvendigt i skeden og/eller endetarmen, mens børn kun bliver undersøgt udvendigt.

    Skal jeg have lavet en indvendig undersøgelse?

    Hvis dine gener vedrører dit underliv, din bækkenbund eller musklerne relateret til bækkenbunden, kan en indvendig undersøgelse ofte være relevant. Denne foregår enten vaginalt og/eller analt, altid skånsomt og respektfuldt, og kun med dit samtykke. Undersøgelsen behøver ikke finde sted ved første konsultation, og hvis du ønsker at springe den over, er det naturligvis helt i orden.

    Hvad hvis jeg har menstruation, skal jeg stadig møde op?

    Det betyder ingenting i forhold til undersøgelsen, så hvis du har det fint og ikke er generet af din menstruation, skal du bare møde op som planlagt. Er du i tvivl så kontakt jmh@stfysiocenter.dk 

    Skal jeg have en henvisning fra min læge?

    Nej, du behøver ikke en henvisning fra din egen læge, da Janne er specialiseret inden for bækkenbund og underliv. Da dette falder uden for almindelig fysioterapi, er det ikke nødvendigt at have en henvisning. Janne vil sende en status til din læge efter afsluttet behandling, hvis du ønsker det.

    Hvad skal jeg medbringe?

    Du må meget gerne medbringe et lagen til briksen samt et lille håndklæde. Hvis du har udfyldt et væske- eller vandladningsskema hos din egen læge eller på sygehuset, må du også gerne medbringe en kopi af dette. Derudover kan en kopi af din journal fra fødsel eller operation være nyttig at have med til den første konsultation.

    Hvor lang tid tager en konsultation?

    Den første konsultation inklusive journalskrivning er beregnet til cirka 1 time. De efterfølgende konsultationer varer ca. 45 minutter. Korte opfølgninger kan aftales til 30 minutter. Betaling foregår i receptionen efter din konsultation.

    Dækker min sundhedsforsikring?

    De fleste sundhedsforsikringer dækker en del af din behandling, og der kan forekomme egenbetaling afhængigt af dækningen af forløbet. Klinikken indberetter automatisk til Sygesikringen Danmark.

    Close Menu