Kvinders Sundhed
D. 7. maj – kl. 10.00-12.00
En Formiddag med viden, inspiration og konkrete redskaber.
Mødres sundhed
En formiddag med viden, inspiration og konkrete redskaber
Vi stiller skarpt på Mødres sundhed og har forberedt en inspirerende formiddag, der byder på oplægsholdere, der til hverdag arbejder inden for forskellige områder med fokus på kvinden og moderskabets rejse.
Kom og tag gerne din veninde, søster eller mødregruppe med. Der er både noget at grine af og en masse viden at tage med hjem.
Formiddagens program
Her ser du de planlagt oplægsholdere, der vil komme opdateringer løbende, men programmet er som følgende:
kl. 10.00 – Velkomst
kl. 10.05 – Kvinders underliv før og efter fødsel
Janne Møller Hansen – Gynokologisk fysioterapeut
Graviditet og fødsel medfører naturlige forandringer i kroppen. Forandringer, der kan mærkes både fysisk og mentalt, og som kalder på opmærksomhed, omsorg og støtte i en ny livsfase.
Når kroppen tilpasser sig en graviditet – og efterfølgende en fødsel – påvirkes blandt andet underlivet og bækkenbunden. Mange kvinder oplever gener som tyngdefornemmelse, inkontinens eller nedsat styrke, men også usikkerhed omkring, hvad der er normalt.
I dette oplæg sætter vi fokus på, hvordan graviditet og fødsel påvirker bækkenbunden, og hvad du selv kan gøre for at forebygge og afhjælpe gener. Du får fysioterapeutens viden og konkrete redskaber til at styrke dit underliv, forstå kroppens signaler og støtte kroppen – både før og efter fødslen.
10.45 – En Tryg Start – Forstå Mor‑Barn‑Relationen fra Begyndelsen
Mette Flink og Karina Bendix Rosenberg – psykolog
Graviditetens sidste tid og de første uger efter fødslen er en sårbar, foranderlig periode – både fysisk, følelsesmæssigt og identitetsmæssigt. I dette oplæg får du en kærlig og realistisk forståelse af, hvordan relationen mellem dig og dit barn udvikler sig, og hvordan du kan skabe tryg tilknytning uden at stræbe efter perfektion.
Du får indblik i:
• hvordan tilknytningen formes under graviditet og i tiden efter fødslen
• hvorfor misforståelser mellem dig og dit barn er normale – og hvordan “reparationen” styrker relationen
Du går herfra med:
• ro i, at du ikke skal være perfekt
• en mere omsorgsfuld forståelse af dig selv som ny mor
• viden om, hvordan små øjeblikke af kontakt styrker både dit barn og din egen trivsel
kl. 11.25 – Du er stadig kvinde – også når du er nogens mor
Hanne Dahl – Parterapeut, sexolog og Jordemoder
Småbørnslivet kan let komme til at sluge både overskud, lyst og nærhed.
Men du er stadig mere end mor — du er også kvinde, partner og et menneske med behov, grænser og længsler.
I dette oplæg ser vi på, hvordan man kan passe på både sig selv og parforholdet, også når hverdagen er fuld og kroppen er træt.
Et varmt og ærligt oplæg om lyst, berøring, teamwork og vejen tilbage til kontakt.
kl. 12.00 – Afrunding og tak for i idag
Vi glæder os til en formiddag
Kvinders Sundhed
Åbningstider
Træningscenteret: Alle dage: 04:30-23:00
Støvring FysioCenter hvor klienten er i fokus
I Støvring FysioCenters Kvinde- og BørneUnivers prioriteres tryghed og nærvær samt det at tage sig tid til at forstå kvinders og børns behov højt. Vi forsøger at skabe nogle rolige og trygge rammer, hvor du/I kan finde den rette støtte og behandling til de udfordringer, du/I møder. Vores ønske er at give dig/jer den bedste oplevelse og behandling, hvor vi fokuserer også er på selvomsorg og kroppen.
Hvorfor vælge Støvring FysioCenter?
Vi er stolte af vores engagement i at levere højeste standarder for fysioterapeutisk behandling og (genop)træning. Her er nogle grunde til at vælge os:
Erfaring: Vores team består af erfarne og veluddannede fysioterapeuter, der har høj viden inden for en bred vifte af behandlingsmetoder og teknikker.
Individuel tilgang: Vi forstår, at hver patients behov er unikke. Derfor skræddersyr vi vores behandlingsplaner nøje for at sikre de bedste resultater for dig.
Avanceret udstyr: Vi benytter os af avanceret udstyr og moderne teknologier for at tilbyde bedst mulig effekt i behandlingerne.
… og så har vi hjertet på rette sted!
Book din konsultation hos Støvring FysioCenter
Hvis du ønsker at opleve fordelene ved professionel fysioterapi, så kontakt Støvring FysioCenter i dag for at planlægge din første konsultation. Vores venlige og erfarne personale står klar til at hjælpe dig med at genopdage glæden ved en smertefri og aktiv livsstil. Lad os sammen arbejde mod dine sundheds- og trivselsmål.