Skip to main content

Onkologi

Vi hjælper nye og tidligere kræftpatienter

Som oplever symptomer, der fortsat påvirker deres trivsel og daglige liv.
Book behandlingBliv kontaktet

Har du været igennem operation, kemo- og eller strålebehandling?

At have kræft påvirker både krop og sjæl, og uanset om du er nyopereret eller har oplevet begrænsninger over længere tid efter afsluttet kræftforløb, kan det anbefales, at du søger professionel hjælp hos en af vores fysioterapeuter med erfaring inden for det onkologiske område og arvævsbehandling. Her vil du få en behandlingsplan, der er skræddersyet til netop dine behov og tilpasset et niveau, som du kan håndtere.

Hos Støvring FysioCenter kan vi tilbyde professionel hjælp til behandling af dine symptomer ved vores erfarne fysioterapeut Karina S. Chrost, som har videreuddannelse inden for arvævsbehandling og onkologi.
Vidste du, at:
  • 4.500 kvinder rammes hvert år af brystkræft
  • Forekomsten af brystkræft har været støt stigende i mere end 50 år (2-3% pr. år)
  • Knap halvdelen af alle kvinder angiver, at de har smerter i brystområdet 2 år efter operationen.
  • Mænd kan også rammes af brystkræft (ca. 20-30 nye tilfælde pr. år)
  • Operative indgreb danner arvæv, som kan være årsag til øget smerter og nedsat bevægelighed
  • Senfølgerne efter strålebehandling er stivhed i vævet og smerter i det bestrålede område.

(Kilde: Kræft- Senfølger og Rehabilitering, C. Johansen, 2013)

Hvad er formålet med behandlingen?

Det overordnede formål med behandlingen/genoptræningen har mange aspekter, da det afhænger af, hvor du er i dine sygdomsfaser. Formålet kan være at fremskynde din bedring og mindske risikoen for langvarige eftervirkninger, men også at få dig bedst muligt igennem dit igangværende kræftforløb – at gøre dig stærk nok til at kunne klare eventuelle bivirkninger ved stråle- og/eller kemobehandlingen. Det kan også være at forberede dig til at vende tilbage til dit fritids- eller arbejdsliv, uanset hvilke krav det stiller til kroppens funktioner og bevægelighed. Endelig er der også dem, som efter en brystoperation for måske 10 år siden pludselig oplever skulderproblemer og nu har brug for fysioterapi.

Det er med min viden og mangeårige erfaring inden for arvævsbehandling, at jeg på bedste vis vil forsøge at guide både dig som nyopereret eller tidligere kræftpatient igennem et forløb, som kan inkludere samtale, manuel behandling og træning. Derfor er formålet med behandlingen at:

Øge bevægeligheden efter operationen
Reducere bivirkningerne
Forbedre livskvaliteten
Book behandlingMød vores behandler
Karina S. Chrost

Fysioterapeut 

Karina S. Chrost

Fysioterapeut

Jeg hjælper dagligt patienter med konsekvenserne af at være ramt af en kræftsygdom

Mit navn er Karina S. Chrost, og som en dedikeret fysioterapeut hos Støvring FysioCenter har jeg videreuddannet mig i bindevævsbehandling samt undersøgelse og behandling af den brystopererede. Jeg har med tiden haft mange patienter diagnosticeret med kræft, oftest brystkræft, som har min store faglige interesse.
Jeg er ikke bange for “den svære samtale”; selv mine studerende kalder mig ”den mørke fys”, men med et smil på læben.

Hvert forløb er unikt; hver patient har sin fortælling, som jeg er nysgerrig på og forhåbentligt kan hjælpe i én eller anden grad til bedre livskvalitet og minimere nuværende begrænsninger.

Kontakt mig gerne for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med dine gener og konsekvenser efter et kræftforløb.

Kontakt mig her

Sådan foregår et behandlingsforløb hos mig

Behandlingen og genoptræningen tager udgangspunkt i Kirsten Tørsleffs undersøgelse- og behandlingsmetode til brystopererede kombineret med viden og erfaring indenfor bindevæv-/arvævsbehandling.

Der gøres brug af forskellige manuelle teknikker ofte kombineret med brug af creme, en såkaldt qua sha (skrabeteknik) og sugekopper; dette kombineret med øvelser med særligt fokus på stræk og bevægelse. Der vil være stort fokus på hjemmeøvelser.

1. Første konsultation

Der indledes altid med en grundig samtale og undersøgelse for at klarlægge dine udfordringer og finde den rette behandlingstilgang. Det er ligeledes vigtigt at danne et overblik over vævets tilstand og leddene omkring, hvorfor der vil være ”hænder på” med inspektion af operationsområdet/arret.

Mange brystopererede vil blive introduceret for øvelser af Kirsten Tørsleff, som er den banebrydende fysioterapeut indenfor efterbehandlingen på brystkræftområdet.

2. Opfølgende konsultation

Efter første konsultation er der ofte aftalt en opfølgende konsultation angående den iværksatte behandlingsplan, hvor der eventuelt modtages behandling såsom arvævsbehandling eller afspænding af muskulatur, kombineret med dine erfaringer med hjemmeøvelser.

3. Forebyggelse og vedligeholdelse

Der er altid mulighed for at lave individuelle aftaler omkring dit forløb. Det er helt op til dig, om du ønsker at have opfølgning hos din fysioterapeut. Tilbuddet om opfølgning er åbent, og du behøver ikke at aftale det på forhånd. Det kan være til stor hjælp for at fastholde dine mål og udvikling. Hvis dit forløb synes godt suppleret med Rebild Kommunes eksisterende træningstilbud på kræftområdet, vil du også blive rådgivet om dette, da vi har et tæt samarbejde med kommunen.

Der er afsat god tid til din konsultation for at opnå en grundig forståelse af dit tidligere forløb, undersøge din nuværende problematik samt modtage eventuel behandling og instruktion i hjemmeøvelser.

Vi ser fem til at hjælpe dig

Du er velkommen til at skrive eller ringe for en uforpligtende snak. Hvis vi ikke svarer, så læg en besked eller send en mail, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

For booking, brug venligst vores bookingsystem.

Hobrovej 13b, 9530 Støvring
Telefon: 98 37 38 55
E-mail: post@stfysiocenter.dk
CVR nr.: 37337749

Skal vi kontakte dig? Udfyld venligst nedenstående formular, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad er fysioterapi?

    Det vigtigste formål med fysioterapi er at få kroppens funktioner til at fungere optimalt og herigennem at øge livskvaliteten.
    Hos Støvring FysioCenter forsøger vi at efterleve Danske Fysioterapeuters vision:
    ”Sammen gør vi syge mennesker raskere. Svage mennesker stærkere. Sunde mennesker sundere. Vi holder mennesker i bevægelse. Det er godt for den enkelte, for familien, kærligheden, arbejdet og økonomien. (…)  Bevægelse er midlet. Frihed er målet. Frihed til at flytte sig og få et bedre liv.”

    Fysioterapi anvendes således, når kroppens funktionsevne er blevet påvirket på grund af forskellige omstændigheder. Dette kan både være en skade, smerter på forskellige grundlag, operationer eller sygdom, som har nedsat kroppens funktions- eller bevægelsesevne.

    Med hjælp fra en fysioterapeut kan du få hjælp til at klarlægge dine udfordringer, og hvilke muligheder, der findes af behandling/træning. Sammen med din fysioterapeut lægger en behandlingsplan, som skal afhjælpe dig i dine daglige udfordringer, smerter og mere; alt sammen for at sikre den bedste kvalitet af det enkelte liv uanset livssituation.

    Hvem kan behandles med fysioterapi?

    ALLE; børn, unge, voksne og ældre – syge som raske – kan i princippet behandles og genoptrænes hos en fysioterapeut. Det vil dog typisk være personer, som har nedsat funktion og/eller har smerter i de bevægelige dele af kroppen (muskler, led, sener og nerver) samt spændinger, som kan drage størst fordel af en evt. behandling eller genoptræning.

    Hvor bestiller jeg tid?

    For tidsbestilling til en konsultation henvises til vores hjemmeside: www.stfysiocenter.dk eller ring på 98 37 38 55 og snak men i receptionen.

    Er fysioterapi dækket af en forsikring?

    Det er mere og mere almindeligt at være dækket via sin sundhedsforsikring el. lign. hvorfor det altid er en god idé at forhøre sig ved sin arbejdsgiver eller sit forsikringsselskab for evt. dækning; du kan ”højest få et nej”😊

    Dækker min forsikring ekstra ydelser?

    Kun i særlige tilfælde dækker forsikringen ydelser, som ikke kan betragtes som en konsultation.

    Dvs. der er som udgangspunkt egenbetaling på alle ekstra ydelser (Fx laser, trykbølge, akupunktur, tape mv.)

    På hvilke områder el. hos hvilke fysioterapeuter skal jeg forvente en egenbetaling?

    BørneFysioterapi v. Lene N. Bak
    GynObs-Fysioterapi v. Janne M. Hansen
    Arvæv/bindevæv/Brystkræft v. Karina S. Chrost (delvis egenbetaling)
    Alle områder v. Peter V. Svendsen (undtagen i vederlagsfrit regi
    Alle områder v.  Thomas Østergaard (undtagen i vederlagsfrit regi)

    Find yderligere oplysninger om det enkelte personale ”her” eller kontakt klinikken på tlf. 98 37 38 55.

    Book behandling
    Du kan nemt bestille hos os.
    Book online her.
    Kontakt os
    Ring på 98373855
    eller skriv til os: post@stfysiocenter.dk
    Find vej
    Hobrovej 13b, 9530 Støvring
    > Rutevejledning
    Åbningstider
    Træningscenteret: Alle dage: 04:30-23:00

    Onkologisk fysioterapi hos Støvring FysioCenter

    Vores onkologiske fysioterapi er skræddersyet til nye og tidligere kræftpatienter, som oplever vedvarende symptomer, der påvirker deres livskvalitet og dagligdag.

    Specialiseret støtte efter kræftbehandling
    Har du gennemgået operation, kemoterapi eller strålebehandling? Behandlingen af kræft kan have langvarige konsekvenser for både krop og sind. Hos Støvring FysioCenter tilbyder vores erfarne fysioterapeut, Karina S. Chrost, individuelt tilpassede behandlingsplaner med fokus på arvævsbehandling og genoptræning. Formålet er at øge bevægeligheden, mindske bivirkninger og forbedre din livskvalitet.

    Hvordan foregår behandlingen?
    Behandlingen kombinerer manuelle teknikker, cremebehandling, qua sha (skrabeteknik) og sugekopper med specifikke øvelser, der fokuserer på stræk og bevægelse. Hjemmeøvelser er en vigtig del af forløbet for at sikre kontinuerlig fremgang.

    Kontakt os for at starte din genoptræning
    Er du klar til at optimere din helingsproces og forbedre din livskvalitet efter kræftbehandling? Kontakt Støvring FysioCenter i dag for at høre mere om vores onkologiske fysioterapi og hvordan vi kan hjælpe dig.

    Close Menu